Generelle betingelser: (Ring meget gerne på 22 93 32 22 hvis disse skal uddybes)

Paneler, lister og lignende:

Selvom vi forsøger at være så forsigtige som muligt, er der en chance for, at der kan komme ridser/småskader eller lakstænk på paneler og lignende, der støder op til gulvene. Man skal derfor påregne, i værste fald, at skulle male sine paneler efterfølgende. 

Trapper:

Man skal altid påregne at skulle male trappens vanger og stødtrin efter slibning, da der uundgåeligt vil komme småskader på disse.

Støv:

Vi har støvsugning på vores maskiner, og vi støver derfor så lidt som muligt. Der vil dog alligevel altid komme noget støv. Hvor meget, afhænger af rummenes størrelse, træsort, mulighed for udluftning med mere. Vi tager selvfølgelig det værste, men man skal påregne en rengøring i de rum vi arbejder i, samt tilstødende rum der ikke er aflukkede.

Ikke massive gulve:

Hvis et gulv ikke er massivt, er der en chance for gennemslibning af slidlaget, eller at slidlaget kan rejse sig ved behandling. Risikoen er størst hvis gulvet tidligere har været slebet. Vi kan rådgive om sandsynligheden for at det vil ske, men vi kan ikke garantere at det ikke sker. Kunden bærer selv ansvaret for dette. I de fleste tilfælde kan vi sige på forhånd om det drejer sig om et ikke massivt gulv, men det er ikke altid vi kan se det.